Gå videre til hovedindholdet

Overvejelser om blog

Web 2.0 

Web 2.0 begrebet blev opfundet af Tim O’Reilly, som i 2004 holdte en konference med overskriften “Web 2.0” og skrev artiklen “What is web 2.0?” som resulterede i at begrebet blev udbredt. Web 2.0 er en fællesbetegnelse for egenskaberne på websider, og websider med web 2.0 involvere i høj grad brugeren. Nogle eksempler på web 2.0 er Youtube.com, Facebook, Amazon.com og eBay.com.Forskellen på web 1.0 og web 2.0 er at web 1 var en envejskommunikation, det gik fra sender til modtager og ikke tilbage, og eksempler på envejskommunikation kan være TV, bøger og radio. Hvor der ved web 2.0 kan være chatte og kommentarfelter. Og kommunikationen foregår med en generel høj feedback. 

Blog 

Når man laver en blog, skal man overveje hvad målet er med bloggen og hvem målgruppen er.
En anden vigtig ting er også at det er overskueligt, til hvis det er en information som folk kigger efter, så er der ikke mange, som vil læse rigtig meget for at finde én enkelt ting. En måde at gøre det overskueligt, er b.la. ved at dele teksten op i afsnit.

En vigtig overvejelse når man skal skrive et blogindlæg, er overskriften, for at kunne fange læserens interesse. Hvis overskriften ikke virker interessant nok, vil læseren højt sandsynligt ikke læse blogindlægget. Sproget er også en vigtig del, et let og indforstået sprog er bedst at holde sig til, også selvom man er professionel inden for det man skriver. Derfor skal man måske ikke bruge alt for mange   latinske- eller højt faglige ord.

Kommunikation på nettet 

Når man taler om kommunikation på internettet, opstår der er begreb kaldet “den moderne modtager”. Denne form for modtagertype, er kommet i takt med web 2. Taler man om den moderne modtager, taler man om en modtagergruppe, som stiller nye krav til den moderne teknologi. Utålmodighed, overfladisk og hurtig, er ord som typisk ville dukke op. Medierne er overfladiske, da modtageren er utålmodig og kun vil have serveret det nødvendig budskab og pointer med det samme - opfyldes dette behov ikke, vil modtageren blot zappe videre. 

Hermed forstå man også at modtagerne i dag ikke længere er modtager man kan sprøjte sine budskaber ind hos. Men at modtagerne er blevet aktive - de vælger selv aktivt, om de ønsker at se noget specifikt, eller ikke. Et godt grundlag for denne teori er b.la det faktum at vi i dag har utrolig mange streamingtjenester såsom Netflix, Youtube, Viaplay etc. Hvor man aktivt, selv vælger det som man ønsker at se.
De overvejelser vi har gjort os, da vi skrev vores blogindlæg var at vi holdte os til det relevante. Vi har kun skrevet de informationer, som vi selv ville vurdere som værende relevante - udover dette har vi også haft i baghovedet, at vores modtagergruppe ville kunne synes at det man har skrevet er kedeligt, så derfor har vi holdt den interessante information i starten, frem for at de skulle læse sig igennem noget tykt stof for at få den gyldne pointe til slut - dette ville ikke være succesfuld hos den moderne modtager.



Referencer:


http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software,_programmering,_internet_og_webkommunikation/Web_2.0
https://kommunikationitc.systime.dk
https://www.amino.dk/wikis/faq/hvordan-skriver-man-et-godt-blogindlaeg.aspx 





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hvad er en sociolekt?

Hvad er en sociolekt? Den klassiske definition på ordet er: “Variant af et sprog der er fælles for medlemmer af en bestemt social klasse.”  De fleste af os er bekendte med ordet dialekt - men frem for at folk taler en vis dialekt som hører til et geografisk område, så er sociolekt hermed en betegnelse for et sprogbrug som er knyttet til en gruppe mennesker socialt. En sociolekt dækker altså over den forskel på den værende sprogbrug i de diverse sociale grupper, hvor der menes at man generelt set kan afkode et individs sociale status i samfundet. Hvornår er man det ene, eller det andet? Når man taler om en specifik sociolekt, er der nogle sproglige spilleregler eller normer, som gør sig gældende. Dog så er sociolekt ikke et begreb som kan stå alene - hvis man taler med en person fra en lav klasse fra Sønderjylland og København, ville disse to lyde vidt forskellige. Man kan derfor se sociolekten som værende et lagkagestykke i begrebet dialekt .  Vi ender tit ...